Aktienyt: First North og small cap

Af analytiker Anders Lund Larsen, Formuepleje

Ny undersøgelse viser, at der er penge at tjene ved at købe aktier, når de private siger sælg.

Vi ved det jo egentlig godt. Man skal købe billigt og sælge dyrt. Problemet er bare at finde ud af, hvornår aktier er billige. Men nu er der hjælp at hente.

En ny undersøgelse viser nemlig, at der er mange penge at tjene ved at investere stik modsat af, hvad de private investorer, mener man bør gøre.

Rasmus Modsat
Udtrykket for, hvordan de private investorer mener man bør investere, fås via stemningsmålinger fra American Association of Individual Investors.

Indekset måler ugentligt, hvordan de private investorer ser udsigterne for aktiemarkedet over de næste 6 måneder.

Ved at følge en Rasmus Modsat strategi, hvor man køber aktier når de private er meget negative, kan man opnå et markant højere afkast, end det ellers ville være tilfældet.

Dobbelt afkast
Historisk set har 40 pct. af de private i gennemsnit været positive på udsigterne for aktiemarkedet, mens 30 pct. har været neutrale og 30 pct. har været negative.

Hvis man ser på, hvad aktier har givet i afkast i de efterfølgende 6 måneder i de perioder, hvor andelen af negative private investorer kommer helt op at udgøre 45 pct. (50 pct. mere end normalt) tegner der sig et tydeligt billede:

I disse perioder, hvor de private investorer mener man bør sælge, har afkastet været væsentligt højere end normalt.

Faktisk har afkastet været mere end dobbelt så højt, idet man i disse perioder i gennemsnit ville have tjent 21 pct. om året mod normalt 10 pct.

Med andre ord er der gode penge at tjene ved at agere stik modsat af de private investorers holdning til aktiemarkedet.

Når Sælg betyder Køb
OK, så langt så godt. Nu ved vi altså, at SÆLG i virkeligheden betyder KØB, men det interessante spørgsmål er så, hvordan de private investorer ser på fremtiden i dag?

Den seneste rundspørge viser, at hele 60 pct. af de adspurgte er negative på udsigterne for aktier over de næste 6 måneder.

60 pct. er en meget høj andel set i et historisk perspektiv. Faktisk har andelen af negative private investorer ikke været højere siden 1990, hvor der både var recession og bankkrise i USA.

Dette er måske i virkeligheden ikke så langt fra den situation, USA befinder sig i dag, hvilket ikke gør det mindre interessant at se på, hvad aktier leverede af afkast over de følgende 6 måneder.

Dengang, da de private investorer var lige så pessimistiske som i dag, steg aktierne mere end 17 pct. over det følgende halve år.

Der er således meget, der tyder på, at man gør klogt i ikke at følge de privates flugt ud af aktiemarkedet.

Kort og godt:
Artiklen er første gang offentliggjort den 19. marts 2008 og er bragt med tilladelse fra Formuepleje. 

Af journalist Jørgen Rasmussen

To af mine udenlandske favoritøkonomer er Paul Krugman og Robert Shiller, som begge synes præget af sund fornuft og uden bindinger til interesseorganisationer.

Paul Krugman er aktuel med et interview i amerikanske Fortune, hvor han forudser krasse eftervirkninger af den amerikanske boliglåns-krise. I artiklen vurderer Paul Krugman, at boligkrisen vil fortsætte indtil 2010, mens de amerikanske huspriser vil falde med gennemsnitligt 25 %.

Paul Krugman regner med, at op mod 20 mio. amerikanske husstande bliver berørt i den forstand, at deres gæld er større end værdien af deres bolig.

I den sammenhæng vil mange amerikanske husejere kuunne se en økonomisk fordel i at fraflytte boligen og dermed starte på en frisk. Indrivelse af gammel gæld er nemlig en del vanskeligere i USA end i Europa, hvilket tidsskriftet, Economist, tidligere har peget på.

Rent finansielt kalkulerer Krugman med, at de direkte tab på boligmarkedet summer sig op på mellem 6 og 7 trillioner USD, mens ejerne af boliglånene vil tabe omkring 1 trillion USD, eller cirka dobbelt så meget, som anslået af eksperter i øjeblikket.  

Selv om Krugman sammenligner den nuværende krise med 30′ernes depression, ser han også forskelle. Specielt hæfter han sig ved, at Fed i dag har lært noget om, hvordan man ikke handler under en depression.

“Men de aktuelle problemer er stadige ganske forfærdelige,” fastslår han.

Læs hele interviewet her. 

Af journalist Jørgen Rasmussen

Med kollapset i Bear Stearns, er den globale kreditkrise for alvor spidset til. Kontanterne smuldrer mellem hænderne på både investorer og husejere, der tidligere troede sig rige, men nu ser formuen rundbarberet af kursfald og prisfald på boliger

Alene aktionærerne i Bear Stearns har på et år mistet 98 % af deres penge, hvilket modsvarer et tab på rundt regnet 106 mia. kroner. Der er tale om penge, som simpelthen er forsvundet ud af systemet, eller som den forhenværende direktør i Danske Bank, Knud Sørensen engang forklarede journalisterne det i starten af 90’erne: ” Pengene er evaporeret”.

Effekten af likviditetskrisen er, at den store mængde af billige og lettilgængelige kontanter, der har drevet aktiemarkederne nordpå gennem de seneste år, nu hastigt er på vej ud i det store intet. Når likviditeten kradser, skal der sælges aktier eller obligationer – koste hvad det koste vil.

Vi så en forsmag på det den 7. marts, hvor udenlandske investorer dumpede danske realkreditobligationer til spotpriser. Og vi kan meget vel se lignende effekter på aktiemarkedet, hvor gode solide selskaber kan blive solgt til ingen penge.

Eventuelle købere har ingen kontanter og kan heller ikke låne, selv om det på langt sigt måske ville være en god forretning. I den situation er kontanter ”Kongen” på markedet.

Boligmarkedet presser likviditeten
Skuer vi et eller to år ud i tiden, ser det heller ikke for lyst ud. I takt med de faldende amerikanske boligpriser, bliver banker og kreditselskaber tvunget til at hensætte større beløb til tab og må derfor indskrænke deres udlån for at opretholde likviditet og solvens.

Dermed bliver det sværere at låne, hvilket sætter gang i en ondsindet spiral. I Danmark mærker kommende boligkøbere allerede bankernes forsigtighed. Banker og realkreditselskaber kræver eksempelvis, at den gamle bolig skal være solgt inden, køberen kan skrive under på den nye købsaftale.

Den åbenbare risiko er en stilstand på boligmarkedet, som kan drive desperate sælgere ud i prisnedsættelser, hvilket kan risikere i større tab hos bankerne, hvis aktiekurser falder og dermed reducerer aktionærernes formue.

Amerikanske prisfald på boliger skræmmer
I USA er problemerne dog langt mere alvorlige. I en artikel i Economist fra 1. marts peger Mark Zandi fra Moody´s på, at 14 mio. amerikanske boligejere vil være insolvente i løbet af et års tid, hvis boligpriserne falder yderligere 10 %.

Insolvensen betyder, at lånet overstiger værdien af ejendommen, hvilket tvinger finanssektoren til endnu større hensættelser til tab og samtidig øger de realiserede tab.

Ifølge Economist kan resultatet blive, at lån for over tre trillioner dollars bliver påvirket af kreditkrisen. Beløbet svarer til 3.000.000.000.000 dollar eller cirka 14.250 mia. kroner, som modsvarer cirka 10 års BNP i Danmark.

Set i den sammenhæng er Feds tilførsel af 200 mia. dollar (950 mia. kroner) et relativt beskedent beløb, som ifølge finansfolk slet ikke kan dæmme op for krisen. Hvis likviditetskrisen efterfølges af en ondartet recession, ser udsigterne derfor mildt sagt ikke lyse ud.

Grundlæggende opfatter jeg det som tvivlsomt, om centralbankerne kan redde os ud af suppedasen. Som en desperat bådfører forsøger Fed og ECB at stoppe hullerne i en gammel utæt jolle med tyggegummi og tøjrester. Men båden er læk og for passagererne drejer det sig kun om, at nå ind til land, før jollen synker.

Køberfeltet tørrer ind
For aktiemarkedet er bundlinjen, at køberfeltet tørrer ind, hvilket presser kurserne sydpå. Gamle dyder som P/E-værdi og vækstrater spiller ikke længere den store rolle, når behovet for likviditet er den altafgørende faktor.

Jeg vil ikke forudsige alverdens elendigheder, men har dog stadig den japanske ejendomskollaps fra 1990 i baghovedet. Kollapset blev efterfulgt af en finansiel istid på 10 – 15 år, hvor aktiemarkederne kun kendte en vej – nedad.

Set i lyset af ovenstående må jeg krybe til korset og lægge en vis dæmper på min langsigtede strategi. Principper er som bekendt til for at brydes og realiteterne taler for, at jeg begrænser min eksponering på aktiemarkedet.

Jeg er klar over, at jeg dermed i en vis udstrækning gambler om den kommende udvikling på aktiemarkedet. Men da jeg synes risikoen er blevet for høj i forhold til gevinstmulighederne, er jeg parat til at drosle ned for investeringerne i en periode.

Af formuerådgiver Claus Hommelhoff, Formuepleje

Brug simple tommelfingerregler, når investeringer skal vælges.

Den seneste krise på de finansielle markeder har trukket mange overskrifter. Eksperter har overgået hinanden i udsagn om den negative udvikling og skabt et skræmmebillede, der har givet mange investorer en urolig nattesøvn.

De selv samme eksperter vil givetvis også dominere overskrifterne, når markederne igen går opad med udsagn, der vil stå i skærende kontrast til tidligere udtalelser. Men hvor dygtige er disse eksperter i virkeligheden?

En nylig undersøgelse afslører en stor forskel på aktieeksperternes kursmål. Konklusionen var, at meteorologen på TV er bedre at stole på end bankens analyseekspert. Og alligevel har aktieanalytikeren en betydelig større tillid til egne evner end meteorologen.

Så opfattelsen af, at de såkaldte eksperter har en ”krystalkugle”, der kan forudse markedernes op- og nedture er en illusion, hvilket bekræftes af virkeligheden.

Den amerikanske skuespiller Woody Allen har engang udtalt: ”En vekselerer er én, der investerer dine penge igen og igen – indtil du ikke har flere” og legendariske Buffett mener, at hyppig handel er ”farligt for din velfærd”!

Den største undersøgelse af den finansielle adfærd viser, at i perioden 1991 til 1996 opnåede investorer, der handlede under 10% af deres portefølje årligt, et afkast, der var næsten det dobbelte af dem, der handlede hele deres portefølje hvert år.

Alligevel skorter det ikke på skudsikre udsagn. Den såkaldt tekniske analysemodel bliver ofte fremhævet som metoden til at tjene penge og undgå tab.

Ved hjælp af glidende gennemsnit for forskellige tidsperioder, er tekniske eksperter i stand til at forklare hvorledes det har været muligt sikre gevinster og undgå tab. Desværre er det sjældent lykkedes i praksis, når metoden er blevet anvendt på ”rigtige penge” og de eneste vindere har ofte været de personer, der har skrevet bøger eller undervist heri!

Når eksperterne så ikke er i stand til at forudsige udviklingen – bør man så prøve at finde en abe, der sender dartpile efter kurslister?

Nej, selvfølgelig ikke. Dansk Aktionærforening har forskellige tommelfingerregler for aktieinvestering, der med fordel kan følges. Frit gengivet lyder de således: 

 * Spred investeringerne er afgørende for den samlede risiko, der naturligvis skal tilpasses den enkelte investors risikoprofil.

 * Tænk skat og få placeret investeringerne i det skattemiljø, hvor den samlede skattebetaling bliver mindst. Typisk en pensionsordning, der er etableret via indskud fratrukket i topskatten.

 * Og endelig er det væsentligt at tænke langsigtet. Når en aktie – efter grundig eftertanke er købt – skal der meget væsentlige ændringer i forudsætningerne til for at sælge den igen. Det, at kursen stiger 10% er ikke en salgsmulighed, men snarere en bekræftelse af, at det var rigtig at investere i den.

Når man bevæger sig ud på de finansielle markeder skal man derfor være klar over, at ingen investeringseksperter har en krystalkugle, der kan forudse markedets kortvarige udsving. De har – som kejseren – ingen tøj på!

Kort og godt:
Artiklen er første gang offentliggjort den 7. marts 2008 og er bragt med tilladelse fra Formuepleje. 

Af Søren Astrup, Formuepleje

Kedelige obligationer er at foretrække frem for eksotiske investeringer når formuen skal beskyttes i aktieuvejr.

” Klask! Æggene der paa Jorden laae!”

Som i H.C. Andersens ”Konen med æggene” skal man på finansmarkederne aldrig lægge alle æg i én kurv.

Nej - man skal naturligvis sørge for at sprede sine investeringer ud på forskellige aktivklasser, så man er bedre sikret når det blæser til stormvejr på finansmarkederne.

Den bedste spredning og dermed beskyttelse opnås ved at finde flere ting at investere i, hvor afkastet bevæger sig modsat eller bevæger sig uafhængigt af hinanden.

Og her bliver det ”naturligvis” en anelse uoverskueligt for mange. For hvad kan beskytte investeringen bedst?

Fremfor at fortvivle eller tage et kursus i udvidet statistik og porteføljeteori, kan man søge hjælp hos de professionelle.

Eksotiske retter
Investeringsfonde og banker har travlt med at sælge eksotiske og komplicerede produkter, der skal sprede risikoen hos de private investorer.

Men også andre aktivklasser som guld, sojabønner, majs, ejendomme og japanske yen er på investeringsmenuen flere steder.

Mulighederne er mange, hvis man som privatinvestor vil væk fra det faldende aktiemarked.

Men kan det nu betale sig at investere i alskens eksotiske markeder og finansielle instrumenter?

Obligationer bedst
Analyser viser, at ganske almindelige kedelige obligationer er den eneste mulighed, hvis man vil have afkast, når aktierne falder.

Ser vi på, hvordan de forskellige investeringer reagerer, når aktierne styrtdykker, er billedet klart:

Uanset om man har sat pengene i råvarer, ejendomme, ædelmetaller eller valuta, så vil man også lide store tab dér, når nervøsiteten og usikkerheden raser på aktiemarkederne.

Obligationer er det eneste, der går mod strømmen - og forsøg på at overbevise investorer om andet er blændværk og salgssnak.

De historiske data viser, at det er obligationer, man skal gemme sig i, når aktierne falder.

Ser vi på afkastet for obligationer og aktier er det kun sket to gange siden 1956, at begge dele har givet negativt afkast samme år.

Og netop det faktum er det bedste argument for altid at sprede sine investeringer på aktier og obligationer.

Kedeligt er bedst
Det lyder måske kedeligt, men det kan bedst betale sig at holde sig til det simple.

Der er ingen grund til at gå over åen efter vand, og synes man, at man skal eksponeres til nye spændende ting som f.eks. råvarer, så kan man få det via aktiemarkedet.

Det er de færreste private, der har brug for andre typer investeringer end aktier og obligationer.

… og det er ganske vist.

Kort og godt:
Artiklen er offentliggjort den 29. februar 2008 og er bragt med tilladelse fra Formuepleje.