Ejeren, direktøren og CFO - Rene Dines - omtaler tidligere at en turnaround er sat i værk - med ham selv i spidsen og endda med en løn på 25.000 kr i måneden (?). Men regnskaberne fortæller at omsætningen er faldet fra forventet 65 mill kr til 45 mill kr, og antallet af medarbejdere er steget med 50 medarbejdere til 146 medarbejdere - hvilket betyder en væsentlig ringere produktivitet - er det en turnaround ?

Det var ikke meget vi fik for pengene - og godt nok er kursen 3.5, men for 1 uge siden var den 1,36 - og mon ikke den kommer derned igen. For hvor er fremtidsperspektivet egentlig henne, når der ingen penge er at investerer for eller en planer herom ?

Vi savner din sædvanlige dybdegående granskning af esoft systems på baggrund af seneste regnskaber i september 2008, farvel til endnu en højtestimeret bestyrelsesmedlem i oktober og ikke mindst styrtdykket i aktieværdien til nu 4,00 (december) - har man investeret de maksimale 100.000 kr, så har man altså 20.000 kr.
Med et hårdt presset bolig marked kan godt frygte at salgstallene blot bliver værre og værre - jeg kan ikke finde nogle nyheder om nye storkunder, kæder eller lignende på deres informations hjemmeside.

Et andet interessant spørgsmål er - hvem er egentlig daglig leder af virksomheden efter Sanne Frandsen stoppede pludseligt - er det en interim leder ?

Og hvordan får man egentlig fat i seneste regnskaber - når man klikker på link’et economy, så kan man få statements fra 2006-2007. Man skriver i information No 11, at man kan hente oplysningerne på esoftsystems.com, men det kan man ikke - foruroligende.

Vi håber at høre fra dig meget snart.

Investor

Mange tak
KH
Carloss

Utrolig mange aktionærer er taget godt og grundig bagi, uden at man tager fat i de reelle problemstillinger hos esoft.

Og så synes jeg at kommentaren omkring endnu flere bestyrelsesmedlemmer; mænd som kvinder er en lidt dumsmart bemærkning, idet de første bestyrelsesmedlemmer er dygtige og højt respekteret i dansk erhvervsliv. De blev blot klogere omkring forholdene efter et par måneder. Det gør de næste højst sandsynlig også !

Jeg synes HL Krogh A/S aktivt skulle hjælpe René Dines til at komme på sporet, så virksomheden ikke lukker om nogle år.

vi kan ikke blive uenige i at Claus Forai de facto er blevet stemplet som uhæderlig, hvadenten han er det eller ej. Det har i mine ønje intet med anklagemyndigheden at gøre, men lad os nu holde skæg for sig og snot for sig.

Videre til: “Handelsafdelingerne kan fuldt lovligt udnytte denne viden til at skaffe sig selv eller deres storkunder fordele”. Ja! Det er da for filen grunden til at store kunder benytter store mæglere! Jeg fatter ikke at du kan se et problem i det. Hvis du er en stor kunde indenfor søfragt, går du til en stor fragtmægler; han vil alt andet lige kunne skaffe de bedste rater. Er du en stor kunde indenfor forsikring, går du til en stor forsikringsmægler. Igen, her vil du få de bedste priser. What’s da problem?

“Skjulte bud”: Hvad har skjulte bud med bankers anbefaling til kunder om at strakshandle at gøre? Åbenbart meget iom at du skriver at “Det turde være indlysende, at bankerne har en interesse i denne form for ordreafgivelse, da de i så fald tjener flere penge på en strakshandel”. Én af os må være blevet hægtet af her. Jeg starter med at erkende at jeg intet fatter. Vender vi tilbage til dit oprindelige 200/220 eksempel, mener du åbenbart at der ligger en ekstraindtægt for banker/mæglere i at indlægge skjulte bud. Kan du ikke give et stjerneklart eksempel på hvor denne ekstraindtægt ligger i stedet for bare at henvise til “Det turde være indlysende…”. Lad os sige at sitiationen er:
Bud
10.000 à kurs 200

Udbud
10.000 à kurs 220

Hvad tjener banken ved at lægge et skjult bud ind på 210? Får de en fordel fremfor at lægge et åbent bud ind på 210? Ikke såvidt jeg kan se, men du mener åbenbart noget andet.

- turin

Risiko for vilkårlig retspleje: Kendsgerningerne er, at Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse, hvor enhver finansjournalist skal være meget tykhovedet for ikke at forstå, at der er tale om Claus Forrai. Undertegnede og en kommentator på Berlingske kunne også være en mulighed, men Claus var den oplagte.

Finanstilsynet har altså defacto udpeget Claus Forrai som mistænkt for kursmanipulation. Claus bliver naturligvis bedt om at forlade sin arbejdsplads omgående og P&P er stemplet for at aflønne af mistænkt kursfusker. Dommen er defacto afsagt med den reelle offentliggørelse af navnet.

Havde det været min person, der mere eller mindre uretmæsisigt, var blevet stemplet, var mit levebrød og karriere blevet totalt smadret.

(I parantes bemærket, har Finanstilsynet ikke noget at komme efter i mit tilfælde.)

Finanstilsynets usædvanlige fremgangsmåde svarer til, at politiet offentliggjorde navn og adresse på en mand, der var blevet anmeldt for pædofili. Uanset om manden bliver fundet skyldig eller ej, er han dømt i offentligheden og vil sandsynligvis bliver sparket ud fra sit job. Reelt er der således tale om politistatslignende metoder som i det gamle Østeuropa.

En efterfølgende frifindelse af Claus Forrai hjælper ikke stort på hans situation. Dels går der lang tid inden en afklaring og dels klæber mistanken fast til hans navn.

Ordrelister: Med odrelisterne sidder bankerne i en situation, hvor de har et eksklusivt kendskab til den kommende udbuds- og efterspørgselssituation. Handelsafdelingerne kan fuldt lovligt udnytte denne viden til at skaffe sig selv eller deres storkunder fordele.

Skjulte bud: Som du sikkert ved, fungerer et skjult bud/udbud på den måde, at “ordren” ikke ses i fondsbørsens handelssystem. Ordren ligger inde i bankens handelssystem og bliver “trigget”, når der dukker en ordre i handelssystemet.

Det hele sker på splitsekunder og ingen når at se ordren på handelssystemet før den er væk. Jeg har selv testet det adskillige gange.

“Lister” man sine bud ud i handelssystemet med et kurspoint ad gangen, finder man ud af, hvor “det skjulte” bud/udbud er placeret, da ens egen ordre forsvinder med det samme - uden af figurerere i handelssystemet.

Det turde være indlysende, at bankerne har en interesse i denne form for ordreafgivelse, da de i så fald tjener flere penge på en strakshandel. Bankerne er som bekendt forpligtet efter best execution-reglerne og dem overholder de, så længe buddet ikke er synligt i fondsbørsens handelssystem.

Banken kan altså reelt efterspørgetje en aktie til 210, men når kunden kommer og vil sælge til en strakskurs, får han kun 200 i det omtalte eksempel.

Storkunder orienteres om analyser: Grundige analyser er ofte kurspåvirkende, da de som minimum giver en indikation af den kommende efterspørgselssituation.

Alene forventningen om en øget efterspørgsel, vil presse kursen op. Banken har lov til selv at opkøbe til egenbeholdningen inden analysen offentliggøres. Forestil dig, at en bladredaktion opkøbte aktier til egenbeholdningen inden bladet blev udsendt og efterfølgende lige så stille og roligt solgte ud af aktierne. Det ville sandsynligvis være ulovligt, men banken kan helt lovligt foretage den slags handler.

Humlen i ovenstående er, at bankernes handelsafdelinger har rige muligheder for at drive en aktie ned eller op i kraft af deres anbefalinger og handle på selvsammen informationer. Kald det kurspleje, kursmanipiulation eller blot handelstaktik. Farven er den samme.

Når en journalist foretager de samme ting, bliver han hængt ud i offentligheden af et lettere støvet Finanstilsyn, der i øvrigt ikke har evnerne til skelne snot fra kanel, når dubiøse virksomheder indsender deres børsprospekter.

Bortset fra det, så handler jeg som hovedregel ikke i de aktier, som jeg skriver om. Skulle jeg foretage en handel, vil handlen tidligst finde sted tre uger før eller tre uger efter artkklens offentliggørelse.

Derudover er det naturligvis nævnt, hvis jeg ejer aktier i selskabet. Reglerne har allerede koster mig nogle tusser, da jeg på et tidspunkt så, hvor udviklingen i et selskab gik hen. Jeg skrev artiklen, men måtte vente med at handle mine aktier, hvorefter kursen som forventeligt faldt og ikke siden har rejst sig igen.

Reglerne på svenskejede Nordnet er lidt mere lempelige og er udarbejdet i samråd med det svenske Finansinspektionen. Her tilsiger reglerne, at man som såkaldt ekspert ikke må gennemføre private handler i de aktier, man selv har handlet i Nordnets ekspertdepot, før andendagen efter den foretagne handel. Resten overlades til eksperternes personlige moral

Reglerne kan forekomme lempelige, men er til gengæld krystalklare. Personligt så jeg dem gerne strammet op, men har ikke fantasi til at forestille mig, at de nuværende regler skulle udgøre nogen fristelse for Nordnets eksperter.

dit indlæg starter rigtig fornuftig, med særdeles relevante overvejelser om det retlige grundlag for en eventuel domfældelse af Claus Forrai. Herefter kammer det dog over for dig. Det er en blanding af mistroisk- og uvidenhed.

“Risiko for vilkårlig retspleje”

Jeg vil bare anholde dit sidste udsagn “I alle tre tilfælde er reglerne uklare, hvilket nærmest overlader det til en politiets skøn, om en person skal tiltales og domfældes eller ej”. Det er ikke politiets skøn om en person skal domfældes. Den type retspleje fandtes kun i de tidligere østeuropæiske stater. I Danmark er det overladt til domstole. Det er anklagemyndighedens opgave at skønne om en person skal tiltales.

“Ordrelister giver frit løb for manipulation”

De store banker/mæglere får løbende store købs- og salgsordrer fra deres kunder; ikke kun om morgenen. De har ikke altid lige en købs- eller salgsanbefaling liggende. Hvis du nogensinde havde set en købs- eller salgsanbefaling, ville du vide at de er relativt omfattende dokumenter (fra to til 10 A4-sider), der gennemgår både positive og negative aspekter af en virksomhed. Fra tid til anden kan man se den fulde ordlyd af fx Jyske Banks anbefalinger, men ellers skal du betale for det. Hvad der bliver refereret for menigmand er bare et “køb” eller “sælg”.

“Bankers tjener godt på skjulte bud”

Kan jeg få dig til at uddybe hvordan et skjult bud skulle kunne ændre en banks anbefaling til en kunde? Givet situation du skitserer, hvor bud/udbud er 200/220, og banken lægger et skjult bud ind på 210. Da man ikke kan lægge 100% skjulte bud ind, må banken jo nødvendigvis lægge et synligt bud ind. For eksemplets skyld vil jeg lade det være én handelspost som for en illikvid aktie i den kurs ligger på 25 stk. Kunden ser nu et lilleput bud i 210 og de mere reelle bud i 200. Var jeg kunde, ville jeg sige at der ikke var nogen grund til at købe til bedste udbud (220) iom der kun lå en latterlig lille portion i køb på 210 - jeg ville lægge mig i halen på de 210. Lagde banken derimod hele sin ordre åbent ind, måske 1.000 stk, ville der være et langt større incitament til at gå efter at købe til kurs 220
Sorry, jeg tror helt du har misforstået hvad skjulte ordrer er.

“Storkunder orienteres om analyser på forhånd”

Ja det er helt lovligt at prioritere mellem sine kunder. Jeg kan ikke forestille mig en privat virksomhed i verden der ikke opererer med “storkunderabat”. Hvad nyt er der i dét? Storkunder får naturligvis bankernes analyser i forvejen. I en lidt anden boldgade kan jeg for eksempel nævne at Microsoft ikke offentliggør information om centrale og nyudviklede teknologier, og kun frigiver dem til deres mest centrale samarbejdspartnere.

- turin

Ikke alene fosser det ud af kassen, men også nøglemedarbejdere forlader virksomheden - senest kundeservice ansvarlig Dorte Frandsen, som valgte at gå offentlig ud i Fyns Stiftidende om sin stilling som ny turistleder, inden en udmelding fra esoft (som igen er udeblevet).

Poul Dines lægger op til ny ledelsesstruktur i seneste udmelding, hvor der igen skal ansættes en direktør for Danmark, selvom esoft har rigeligt med CEO’er (DK, Vietnam, Frankrig og Sverige). Men endnu værre er det, at der ingen ændringer er i den egentlige ledelse, nemlig René og Poul Dines, som er hovedaktionærer og trækker i trådene - hvad er så forskellen ?? Begge er nød til at trække sig fuldstændig, og overlade roret til professionelle ledere, som har fokus på den langsigtet forretning og medarbejderne. I det øjeblik tror jeg på, at investeringen kan blive positiv.

I prospektet står angivet en meget væsentlig parameter for succes for de finansielle mål, nemlig at der skal udvikles 3-4 nye produkter om året. Jeg kan ikke finde en eneste udmelding om lancering af et eneste nyt produkt, selvom man har en udviklingsafdeling i DK og Vietnam. Det kan kun være et spørgsmål om tid inden kunderne påbegynder benchmarking, hvis ikke de allerede er igang.

En af årsagerne til manglende lancering af nye produkter kan typisk være at der foretages brandslukning på levering (driften). Hvis jeg har ret, så må en af de største risici hos esoft være fiber forbindelsen til Vietnam. Vietnam er ikke et særligt internet stabilt land, hvor man før har hørt om stjålne søkabler, manglende vedligehold etc.

Som investor kan jeg også blive meget nervøs for at høre, at CFO ikke er fundet, og at man “nøjes” med en interim manager på området. Det er risikofyldt, fordi det er viden, der på meget kort tid forsvinder ud af virksomheden, idet øjeblik interim manageren får et bedre tilbud. Og tanken om at ejeren igen skal være økonomichef i en periode, er ikke særlig heldigt.

Uden ændringer i top ledelsen, så er min vurdering at man kan lave et simpelt regnestykke for, hvornår egenkapitalen er væk.

Men jeg vil først se nogle resultater fra virksomheden og opfyldelse af nogle konkrete mål, inden en investering igen kan komme på tale. Alternativt kan kursen selvfølgelig dratte så langt sydpå, at aktien bliver attraktiv på trods af selskabets nedjusteringer.

vh
jørgen

tak for dine kommentarer. Jeg kan se at der sker fortsat udvikling for Zepto på flere områder, hvad er din vurdering af at Zepto nu har indgået aftale med Sonofon - altså en større indtræden på retail-markedet i Danmark?

Med venlig hilsen

Christian

Der må være masser af potentiale i virksomheden; ikke blot i udlandet men også med nye produkter og tiltag i Danmark. Der er hårdt brug for det i et marked, hvor udbudet af huse er større end efterspørgslen, og det i mange områder er blevet svære at sælge sit hus.

Det kan ikke være særlig svært at spotte problemstillingerne i virksomheden - 50% er fotografer (”Marken”), 25% er tegnere (Vietnam) og resten er administration og udvikling (Odense). Poul Dines har i den grad et ansvar at leve op til som både Rådgiver / Konsulent og Bestyrelsesformand for Esoft Systems.

Jeg har været villig til at tage tabet, da jeg ikke stoler på virksomhedens ledelse.

Jeg har ikke beskæftiget mig med Zeptos entre på det amerikanske marked. Jeg har dog noteret mig, at Zepto er fulde af initiativ og at computerne får mange priser. Personligt kan jeg også godt lide deres Concept Stores, som udbreder kendskabet til deres varer.

Bundlinjen er dog stadig, at selskabet, trods sine mange initiativer, ikke er i stand til at levere den lovede indtjening. Derfor har jeg droppet dem.

Muligvis kan aktien blive en god investering på sigt, men jeg ser bedre muligheder andre steder på markedet.

du skriver at du har solgt aktierne fra depotet - har du også solgt egne aktier i Zepto eller tror du fortsat langsigtet på firmaet.
Hvad er endvidere din vurdering af, at Zepto tilsyneladende begiver sig langsomt ind på det amerikanske marked med en leverandør i landet - www.zeptousa.com ?

Jeg håber at du vil besvare mine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Christian Madsen